Boeuf Daube

Boeuf Daube er en lækker simreret fra Provence, det er en ret som dagen efter smager endnu bedre, og på 3. dagen når den nye højder 

Lad det bare være sagt, denne Boeuf Daube opskrift, er IKKE den originale opskrift, det er min forenklende version, den originale opskrift er lidt mere omfattende at lave, da kød og grøntsager bliver marineret i 24 timer i rødvin, derefter begynder retten at tage form.

Jeg laver gerne en stor potion af den, som kan fryses ned, og på den måde nyde god mad i hverdagen, som bare smager af kærlighed fra dit køkken.

Jeg læste på en fransk side hvor jeg fandt den klassiske opskrift, at vinen skal være kraftig, og gerne krydret, heldigvis havde jeg lige fået en sending fra WineFamly, hvor der var Chateuneuf du pape, fra Clos saint michel 2013, den er krydret, og kraftig, og har den lækreste dybrøde farve.

og det der skal i glasset, skal i den grad også i gryden. jeg har valgt at linke til vinen hvis du selv vil kigge nærmere på den, det er ikke et sponsor link, kun til venlig information til jer 

https://www.winefamly.com/clos-saint-michel-chateauneuf-du-pape-2013/

Dette er jo en simreret, så den hører sig jo bedst til om vinteren eller efteråret, men det er bare en lækker ret at have i fryseren til de travle dage.

Jeg er forelsker i fransk madlavning, det er vist ikke den store hemmelighed, og den her ligger klart i top3 på mine ynglingsretter

Boeuf Daube

Ret: Hovedret
Køkken: Fransk
Antal: 6

Ingredienser

1 kg okseklump

    1 stk hvidløg

      4 stk store løg bland gerne mellem sorterne

        200 gram lufttørret bacon Find en god tørret, og røget bacon

          500 gram rodfrugter ( pastinak gulerødder, knold selleri, persillerod )

            1 stk bouquet garni

              5 stk hele enebær

                1 flaske god rødvin

                  100 gr gr. Oliven

                    1 dl rødvinseddike

                      citronsaft smag retten til med saften undervejs

                        salt og peber smages til undervejs

                          Sådan gør du

                          • Tænd din ovn på 140 grader
                            Start med at skære kødet ud i store stykker, jeg skar mine i ca. 4x4cm nogle skærer dem større, der er ingen regler for det.
                            Bacon skæres i tern, og smides i den gryde, og steg det sprødt.
                            Når bacon er stegt kommes det på en tallerken, gem gerne fedtet i gryden, og spæd op med lidt olie
                            Kom nu kødet i gryden, tag lidt af gangen, 1kg deler jeg gerne op over 5 gange, grunden er at hvis du smider 1kg kød i gryden på en gang, så sænker du temperaturen i gryden, og istedetfor at give stegeskorpe på kødet, så koger du kødet i stedet, og det er altså ikke det samme, så brug lidt ekstra tid her, og steg klumperne hårdt for at give dem stegeskorpe ( det er her den gode smag sidder )
                            Imens kødet bruner, så kan du bruge tiden til at snitte grøntsagerne, skær rodfrugterne i grove stykker, snit løg og hvidløg fint.
                            Pak din bouquet garni, 2 timiankviste, 3 laurbærblade,2 kviste persille, læg dem i et par blade porrer og binde det hele sammen
                            Nu er det hele gjort klar, dvs. at mens dit kød har fået stegeskorpe, så har du snittet alle dine grøntsager og løg, og pakket din bouquet garni færdig, og den tid du har brugt på det, jo reelt set 0 minutter for kødet skal jo steges alligevel, og istedetfor at stå og glo ned i gryden, så bruger du spildtiden på noget fornuftigt og gør alt det andet klar.
                            Når alt kød er brunet af, så skal lg og hvidløg en tur i gryden, steg dem til de er blanke, ikke brunet af.
                            Når du kan se løgene er blanke, tilsætter du rødvinseddiken i, og lad den koge op, indtil du kan dufte at alkoholen er kogt væk.
                            Så tilsætter du resten af grøntsagerne, kød og bacon, og hælder vinen over, hvis den ikke dækker nok, kan du spæde op med vand, eller åbne en ekstra flaske vin og tilsætte til det er dækket, og resten i glasset, så er der jo også noget til ventetiden indtil maden er klar.
                            Knus enebær enten i en morter eller med den flade side af din kniv, og tilsæt dem retten
                            Smid bouquet garni i og oliven i gryden.
                            Giv det hele et opkog, og skum evt. af.
                            Nu er det bare at sætte gryden i ovnen, det er her støbejernsgryden har en stor fordel, den er god til at fordele varmen inde i ovnen.
                            Så er det bare at vente, min fik 5 ½ time, men ryger den på 6 timer gør det bestemt ikke noget.
                            Undervejs tager du gryden ud, smager til med salt og peber, og lidt citronsaft for at få den rette syrebalance
                            Jeg lavede en lækker mos af diverse rodfrugter, og den vil også fungere perfekt med en gremolata eller bare lidt frisk persille henover.

                          Skriv et svar

                          Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *