Stuvede grøntsager

Stuvede grøntsager UDEN opbagt sovs

En ting jeg har af minder fra min barndom, var stuvede grøntsager, nogle kalder dem også for stuvede grøntærter, sammen med enten karbonader eller frikadeller

Det smager SUPER godt, men den opbagte sovs man laver til stuvningen gør ikke noget godt for mig personligt, derfor er denne opskrift super lækker, for smagen, konsistensen er der, men det er ren grøntsager der er i den

Dvs. den kan spises med god samvittighed, og man får ekstra grøntsager, da sovsen er lavet på kogt blomkål, og tro mig, du vil ikke kunne smage forskel på den her, og en alm. stuvning, du kan også stuve f.eks. spidskål på denne måde.

Stuvede grøntsager

Ingredienser

  • 1 stk stort blomkål
  • 8 stk store gulerødder
  • 1 stk selleri hovede
  • 400 gr friske ærter ( frosne kan også bruges )

Sådan gør du

  • Start med at sætte vand over i en passende gryde, og sæt det i kog
  • imens plukker du blomkålet for bladene udenom
  • skær det i mindre stykker, og husk endelig at brug stokken også
  • smid det hele i grydem, og lad det koge godt igennem, mindst 10-15 minutter
  • Mens det koder skræller du gulerødder og sellerri, og skærer det hele i tern, gerne 5-10mm , det mest vigtige er faktisk at de er lige store alle tern.
  • Giv dem nu en tur i kogende vand, de skal stadig have bid, så de skal ikke koge så længe
  • Tag dem op af vandet og stil dem til side, gerne i en si, med en skål under, så vandet drypper af.
  • Når blomkålet er kogt godt mør, tager du kålet op, med en hulske og kommer det i dit blenderglas, sørg for at der ikke er så meget vand med,  tilsæt en lille smule vand fra kogevandet, ca. 1/2 dl det er bare til at få gang i blenderen
  • start blenderen og hvis den ikke vil bide fast og blende det nok, tilsætter du lidt mere vand, bare pas på med ikke at bruge for meget, den skal jo ikke blive for tynd
  • Når det hele er igang med at blende, så lader du den køre længe, gerne 5-6 minutter mindst, jo længere  jo bedre, den bliver sindsyg luftig.
  • Du kan vælge at komme lidt smør i, 25gr. ca. for at gøre den endnu mere cremet
  • Smag den nu til med salt og peber, og revet muskatnød, jeg kan godt lide lidt syre i den, så jeg giver den gerne et lille skud citronsaft, blend den igennem for at blande det hele sammen, og smag til igen.
  • Nu har du lavet en bechamelsauce, så som den er nu, så er der den hvide sovs du bruger når du laver lasagne, men vi skal et helt andet sted hen
  • Kom sovsen i en gryde, tilsæt grøntsager, inkl. ærter, lad den stå på svag varme, og lad ærterne blive færdige, maks 2-3 minutter vil jeg tro
  • Så er der stuvede grøntsager, server det med enten karbonader eller som her, et lækkert kyllingelår fra www.rigtigmad.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *