Go Back

Bone Broth på kyllingeskrog

Forb. tid 50 min
Tilb. tid 12 t
Samlet tid 12 t 50 min

Ingredienser
  

  • 3 stk kyllingeskrog fra økokylling
  • 3 toppe fra porrer
  • 4 stk Rødløg
  • 6 stk Gulerødder
  • 15 stk peberkorn
  • 6 stk laurbærblade
  • ½ stk knoldselleri
  • 2 kviste Timian
  • 1 håndfuld persille
  • 3 spsk æbleeddike
  • vand nok til at dække det hele

Sådan gør du
 

Rens grøntsager og skrog

  • Start med at rense grøntsagerne, og skrogene skyller du så der ikke sidder blod og rester.

Bag grøntsager og skrog i ovnen

  • Jeg kan godt lide en mørk fond, så jeg sætter gerne det hele i ovnnen i 30 - 45 minutter ved 200-225 grader.

Suppen i gryden

  • Kom det hele i en passende gryde bagefter, og dæk det hele med vand til det hele er dækket.
    Kog suppen op, og skum af.
    Når det har kogt godt op, så skruer du ned så den står og småsimrer ( det skal boble let op af kanten af gryden.
    Nu kommer valget så......
    hvis du vil gå og kigge efter, så lader du den stå på komfuret ved svag ( meget svag ) varme.
    Ellers kan du vælge at gøre som jeg selv gør det, tænder min ovn på 100grader, og sætter gryden ind ( husk at gryden skal kunne holde til det, men mon ikke de fleste kan klare 100 grader) . Jeg lader den stå og passe sig selv derinde, i ca. 24 timer, og bare tænk sådan her, for hver time der går, kommer der mere power ud i brothen.
    Jeg holder altid min kyllinge broth nede på 24 timer, er det okse broth så kan jeg godt bruge 48-72 timer.
    Jeg bruger ikke salt før det skal bruges, salt forsvinder ikke når du koger ud, dvs. jo mere du koger på en fond, jo mere salt bliver den, derfor bør du vente til du skal bruge broth, og smag til der.
  • efter de mange timer er den klar, jeg hælder den gerne i en skål og lader den køle ned i køleskabet, når den er helt kold, ligger der et fedt lag i toppen, det kan du nu fjerne uden problemer.
  • nu er den klar til at spise. F.eks. hæld lidt broth i en gryde, og krydre til med salt og peber, og kom supperurter i. eller f,eks drik et glas med lidt citronsaft, ingefær og hvad du ellers har lyst til, super lækkert, og du får gode mineraler.